»Vi har knækket koden. Vi har fået kvinderne med«, forklarer analytiker Maja Pilgaard.
»Børnene er med i klublivet, og de midaldrende er kommet med især med fitness og jogging. Det store problem er nu, at kurven har form som en hængekøje. Det er stadig svært at få de 20-40 årige i gang med fysisk aktivitet«.
Det viser en stor analyse 'Sport og motion i danskernes hverdag', som Maja Pilgaard har lavet for Idrættens Analyseinstitut, som udkommer 12. november.




























