Over 2000 mennesker har allerede meldt sig til Copenhagen Marathon, hvilket er 600 flere end sidste år på samme tid.
Spartas mål er at nå 15.000 løbere, som bør komme ud på asfalten nu, hvis de skal gennemføre i god og sikker stil.
»Det handler ikke om tempoet, men om at kunne gennemføre hårdt arbejde i 4-5 timer. Det skal man have respekt for. Derfor skal du kunne løbe en halvmaraton nu. Uanset tiden. Men du skal kunne holde til de timer på landevejen«, siger Allan Zachariasen, 54 år, og løbetræner gennem 20 år.



























