Hele byen danser.
Under festivalen danses der tango på byens torve, i parker og i de mere etablerede danseklubber og tangosaloner, på spansk kendt som ’milongas’. Der danses på alle niveauer, og nybegyndere kan med fordel benytte sig af et af de mange lynkurser, som tilbydes flere steder i byens mange dansesaloner. En af de mest kendte og autentiske Milongas er Cochabamba 444 i bydelen San Telmo.
Dansesalonen er simpelt indrettet og kun oplyst af svage pærer i gamle lysekroner. Her kommer nogle af byen bedste tangodansere og viser, hvad de kan til langt ud på natten. Dans, hvis du tør.





























