Salget af Xtreme Mandehørm i Fredensborg, Odense, Aalborg og Aarhus er netop begyndt. Og holder trenden, vil der være udsolgt i de større byer allerede til maj. Og det er ikke kun mandeløbene, der er rift om.
Hvor man tidligere kunne gå og overveje sit næste motionsløb længe, så har løbebølgen, betydet at man skal være hurtig. Ikke bare på fødderne, men også ved havelågen.
BTs halvmaraton 25. april er udsolgt. Det er de to broløb også, 8. maj over Lillebælt samt 12. juni over Storebælt. Også Etape Bornholm (26. -30 juli) har lukket for tilmeldingerne til deres pittoreske maratonløb - fordelt over 5 dage og 5 steder på øen.



























