Alle pladser er nu solgt mere end fire måneder før Challenge Copenhagen.
Den store efterspørgsel betyder dog, at arrangørerne har valgt at sælge færre stafet-startnumre, så der bliver plads til 150-200 triatleter mere.
»Oprindeligt ville vi melde udsolgt ved 1.500 individuelle startere og 300 stafethold for at sikre kvaliteten af stævnet, men vi kan se nu, at efterspørgslen for de individuelle pladser langt overstiger vores forventninger«, siger Thomas Veje Olsen fra Challenge Copenhagen.




























