20 minutter før starten på DHL-stafetten i Fælledparken mandag aften styrtregnede det, så alle måtte stå og skutte sig i teltåbningerne. Og så skete det utrolige.
Lige før start kl. 18 stopper regnen, og solen kæmper sig vej, så de mange løbere kunne begynde at løbe i tørvejr. Første DHL-dag var reddet. Troede vi.
Det lykkes i hvert fald dagens første løber at komme en hel runde på 5 km uden at blive våd af andet end egen sved. Steen Walther fra Endomondo kan efter 16 minutter give sin depeche videre til en kollega, da himlen igen bliver sort over Østerbro i København.




























