700.000 skolebørn løber og leger i dag

SJOVT. Drop de endeløse løbeture om søer og parker. Gør det til en holdkonkurrence, foreslår Allan Zachariasen op til Skolernes Motionsdag.
SJOVT. Drop de endeløse løbeture om søer og parker. Gør det til en holdkonkurrence, foreslår Allan Zachariasen op til Skolernes Motionsdag.
Lyt til artiklen

Næsten alle landets folkeskoleelever skal i i dag ud at løbe. Tidligere har det ofte foregået ved at tælle omgange om en sø eller i en park.

Men løbecoach Allan Zachariasen har i år givet lærerne nogle redskaber til at gøre det lidt sjovere for ungerne.

»Da jeg begyndte at undervise efterskoleelever på Oure, opdagede jeg, at de jo sagtens kunne løbe intervalløb og træne sig helt flade. De må bare ikke opdage, at de er i gang med at løbetræne. Hvis de er med på et stafethold, så giver de sig 100 procent for kammeraternes skyld og har det sjovt, men de tænker ikke over, at de faktisk træner«, forklarer Allan Zachariasen.

LÆS Børn lærer ikke at svømme i skolen

I samarbejde med Dansk Skoleidræt har han lavet bud på 16 forskellige lektioner samlet i et ringbing, som læreren kan tage med på græsplænen, når eleverne skal have gang i de små ben - på den sjove måde.

Børn skal ikke løbe alene

Et af forslagene er en stafetfestival, hvor man skal gennemføre en række små stafetløb. Og så er der indlagt balance og teknikøvelser forklædt som lege.

LÆS 19.000 løbere tog en søndagstur i Dyrehaven

For nutidens børn, der ikke bevæger sig så meget, har brug for masser af styrke og stabilitet, hvis de skal kunne klare at løbe.

»Men grundtanken er teambuilding og små udfordringer i stedet for de lange traveture. Det er helt hjernedødt at sende børn ud og løbe lange ture alene«, siger Allan Zachariasen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Politiken Motion og få ugens løbetip i din indbakke. Skriv din mail i boksen herunder. Så deltager du i lodtrækningen om 50 startnumre til Copenhagen Marathon i maj 2011.Vinderne får besked 1. december.

Per Munch

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her