795 danskere har denne weekend sat kurs mod Dalarne i Sverige, hvor de vil gennemføre et af flere Vasaløb med mål i Mora.
Dette er ny rekord i antal, og Danmark bliver den tredjestørste deltagernation. »I er begyndt at lære at stå på ski. Det er fint«, siger arrangør Per Strid, der er i fuld gang med at forberede fællesstarten fra Berga by i Sälen i morgen med over 15.000 deltagere. »Det hænger sammen med, at danskerne har lært Sälen-området her at kende gennem alpinski, og så hører de om Vasaløbet. Og så har I selvfølgelig været heldige at have godt med sne et par år«.




























