2737 løbere blev sendt af sted i dag kl. 9.30 fra Østerbro Stadion i gråvejr og sjatregn til Nike Testløb 2. I alt er der tilmeldt næsten 4500 løbere til de tre indledende øvelser inden maraton i København.
LÆS ARTIKEL Vind startnumre til Copenhagen Marathon
For selv om vejret ikke er inspirerende, så er det god forberedelse at komme ud med nummer på maven, chip på skoen og forsøge at finde sit maratontempo i 15 km.
Lære at løbe i flok
Sparta afvikler i alt tre testløb inden Nykredit Copenhagen Marathon 22. maj, sådan at deltagerne kan vænne sig til konkurrence-stemningen, flokløbet og det at holde tempo.
Man kan træne at løbe jævnt for sig selv eller ved at følge fartholderne fra Sparta, der er rutinerede løbere, som garanterer, at de holder den km-tid, der står skrevet på ballonen.
Næste og sidste testløb er en halvmaraton, 21,1 km også fra Østerbro Stadion 17. april.
TILMELDING til Nike Testløb 3 her(eksternt link)




























