DHL-løbere efterlader pant for 200.000 kroner

Oprydning. Der er fuld gang i oprydningen efter ugens DHL i Fælledparken.
Oprydning. Der er fuld gang i oprydningen efter ugens DHL i Fælledparken.
Lyt til artiklen

For nogle gælder DHL-stafetten i Fælledparken om at løbe 5 km hurtigere end en af kollegerne. For andre gælder det om at være den, der hurtigst får fat i de tomme flasker. Og så er der dem, der skal rydde op efter det hele.

SE resultaterne fra DHL 2011 her

En gruppe på omkring 20 romaer har slået lejr ved pavillionen i Fælledparken, så de kan være i nærheden af alle de gode, tomme flasker, som løberne efterlader fra mandag til fredag, når de går hjem sent om aftenen.

Sparta har indkøbt vandflasker for 80.000 pant til madpakkerne, alle hold får. Og Niels Jørgen Holdt, formand for atletikklubben, anslår, at firmaerne selv tager med for 125.000 kroner i pant i de fem dage, som DHL-stafetten varer.

Sprætter sækkene op
»Jeg under dem gerne flaskerne. Det er da synd for dem, at de skal sove på den fugtige jord. Problemet er, at de sprætter de plastiksække op, som løberne og officials allerede har fyldt med skrald. Og så smider de kapslerne i græsset, når de har tømt flaskerne for den sidste slat. Det tager tid at rydde op bagefter«.

LÆS ARTIKEL

Trods tørvejr driller regnen stadig DHL-løbere

Niels Jørgen Holdt og hans team på 30 mand starter hver morgen kl. 7 for at få styr på teltlejren, hvor der mandag til fredag bliver løbet. De i alt 130.000 løbere producerer i løbet af ugen 75 tons skrald, 13-15 tons om dagen.

98 procent vælger telt

»Hvis bare folk selv har ryddet op i teltene, så går det rimelig hurtigt. Men det er ikke alle, der er lige omhyggelige«, siger Niels Jørgen Holdt.

Klokken 10 ankommer skraldevognen, og så er det ellers tid til at resten af tiden på at lufte græsset, der har ligget under grønne filttæpper og på at gøre de mange telte klar til den kommende aftens løbere.

Hele 98 procent af DHL-løberne i København vælger faktisk at købe sig et udlejningstelt, hvilket passer Niels Jørgen Holdt godt. For party-pavillionerne har det med at gå i stykker i løbet af en glad aften. Og så ender de med flænget teltdug og bøjede stænger oveni de andre tons i bunkerne med skrald.

FÅ TILSENDT SIDSTE NYTog praktiske informationer mandag til fredag i DHL-ugen ved at trykke her og skrive din mailadresse.

(Du kan selvfølgelig afmelde nyhedsbrevet igen, når det passer dig).

Du kan finde jeres holds tider her på Politiken.dk/motion

Per Munch

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her