12 millioner mennesker deltager ugentlig i en Zumba-time i fitnesscentret i et af 125 lande. 10 millioner ejer en trænings-dvd. 0g 2000 danskere har købt billet til at møde columbiansk Beto Perez, der er manden bag dette årtusinds største fitnessbølge.
Det sker lørdag kl. 17 i Ballerup Super Arena, hvor de danske Zumba-entusiaster får to timers eksklusiv 'exercise in disguise', som amerikanerne siger om træningsformen, der får sveden frem på den sjove måde. Inden da er der to timers masterclass for instruktører, der til dagligt arbejder i centre og foreninger med at udbrede det glade zumba-budskab.




























