Sådan finder du din indre jernmand

Lyt til artiklen

»Hvorfor man skal gennemføre en lang triatlon? Det skal du gøre, fordi du har lyst. Fordi det giver dig mod på at takle andre store udfordringer i dit liv. Men du skal huske at dele det med din familie eller din partner, så I kan få afstemt forventningerne«. Det siger den tidligere professionelle atlet Torbjørn Sindballe.

Han trænede og konkurrerede som et fuldtidsjob, men han kan sagtens forstå, at nutidens mennesker har brug for den store udfordring som en slags hobby, der får dem til at koble af. Fuld af tip
»Vores liv er grænseløst. Det bimler og bamler, og vi får mail på mobilen. Så kan det være rart at have et projekt, der er helt afgrænset. Og hvor træningen ikke er til diskussion. Du skal bare passe dine forberedelser og leve struktureret. En lang cykeltur helt for sig selv giver mening i en verden, hvor alt er til forhandling. Og det at kunne sætte rammer og motivere sig selv mod store mål er egenskaber, man kan bruge ikke bare til at dyrke sport med, men i tilværelsen i det hele taget«. Torbjørn Sindballes første tip til kommende jernmænd er derfor at opbygge et fundament af træning på faste tidspunkter, der så til maj kan udvides med flere timer, hvis målet er Challenge Copenhagen 14. august. Skilsmisse-sporten »Sørg for at afstemme din plan med din partner, sådan at I ikke går fejl af hinanden, for at træne meget bliver hurtigt til en drift. Og drifter skal styres. Det er en vigtig lifeskill at kunne dele sol og vind, så både du selv og familien kan leve med det«, siger Torbjørn Sindballe. Han ved, hvad han taler om, for i en hektisk periode af karrieren gik han og hustruen fra hinanden. Bruddet varede i næsten tre år. Men parret fandt sammen igen og har i dag det, som Torbjørn Sindballe kalder »aktiv, selvregulerende koordination«. »Vi taler meget sammen. Vi afstemmer hele tiden og er opmærksomme på, at der hele tiden er balance mellem det personlige, familien og parkontoen. Det er uhyre vigtigt, at man tænker partneren og familien ind i projektet hele vejen«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her