»De var så seje. De kom i flot teamtøj, de så ud som om, at de var i topform. Selv om nogle af dem var lige færdigbehandlet for deres cancer. Bare det var mig«.
Sådan fortæller Zena Alwan om sit første møde med den danske forening Proof of Life, der hjælper kræftoverlevere i gang med fysisk aktiviteter og motionsmål. Nu har hun dannet et norsk modstykke, Sjukt Sprek (betyder på slang 'sygt sund'), der skal hjælpe unge i Oslo med kræft i gang. Og initiativet er ved at brede sig til hele Norge.




























