Sådan vælger du den rigtige triatloncykel

Lyt til artiklen

Der er tre muligheder for cykel til et triatlonstævne, og det, der afgør valget kan dels være prisen, dels hvad cyklen i øvrigt skal bruges til. Man kan vælge en klassisk racercykel, som er let at manøvrere. Monterer man enkeltstartsbøjler på styret, så man kan lægge sig i en mere aerodynamisk position, har man en cykel, der minder om den triatloncykel, mange triatleter vælger, nemlig enkeltstartscyklen. Den kendes fra store cykelløb som Tour de France, og er fremstillet i let kulfibermateriale og har bøjle på styret. Forskel på manøvredygtighed Enkeltstartscyklen, som også kaldes triatloncyklen, er mindre manøvredygtig, men til gengæld er vindmodstanden reduceret til det mindst mulige, og triatleten kan ligge ned i en aerodynamisk position.

»En triatloncykel kræver mere tilvænning, mens en racercykel er lige til at sætte sig op på. Racercyklen er manøvredygtig, og det gør, at den er mere egnet til at cykle på i grupper. Den er alsidig, og det er nemmere at cykle op og ned ad bakker«, siger triatleten Torbjørn Sindballe. Siden han stoppede som aktiv elitetriatlet har han blandt andet hjulpet motionister til at træne sig op til at gennemføre Challenge Copenhagen, hvor man skal svømme 3,8 km, cykle 180 km og endelig løbe den klassiske maratondistance på 42,195 km.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her