Personlig træner Anja Bolbjerg viser her et sekstrinsprogram for begyndere. Anja Bolbjerg, en af Danmarks bedste skiløbere, bruger selv trampolinen til at sikre grundformen og til at afprøve nye tricks inden pisten. Derfor udgav hun også sidste år instruktions-dvd’en ’Trampolin-træning – Intervaltræning på havetrampolin’. Se nærmere her.Langrendshop Hop op og land med modsat arm og ben fremme i skridtstilling, hop op igen og skift arm og ben som en langsrendsløber. Hofterne skal hele tiden pege fremad. Sidelæns hop Hop fra side til side med samlede ben hen over midten af trampolinen. Du kan lave hoppet længere ved at sætte hårdere af. Sprællemandshop Hop op og land med arme og fødder ud til siden. Hop op og saml dem igen. Hver gang du lander med spredte fødder, bruger du de nedre mavemuskler, der stabiliserer ryggen. Frem og tilbage-hop Hop frem og tilbage med samlede ben hen over midten af trampolinen. Efterhånden som du føler dig tryg, kan du lave hoppet lidt længere ved at sætte hårdere af. Absorberinger Stå med samlede fødder, og pres trampolindugen ned ved at trykke mod dugen. I stedet for at lade dig selv lette, som du ville gøre, hvis du skulle hoppe, absorberer du dugens reaktion opefter ved at lade knæene bøje op mod brystet, som når man står på ski. Twist-hop Twist kroppen fra side til side, når du hopper, ved at rotere i den midterste del af rygsøjlen. Hold hovedet lige fremefter, så du ikke bliver svimmel.
Her er seks gode trampolinøvelser






























