Københavns Marathon har eksisteret siden 1980, men er pludselig blevet væsentligt yngre. Normalt ligger gennemsnitsalderen på omkring 40 år, men i år er løberne, der starter søndag morgen fra Islands Brygge, i snit 35 år.
»Vi synes, det er dejligt med signalet, at maraton ikke kun er for de etablerede veluddannede, der skal passe på sig selv«, siger Dorte Vibjerg, direktør for Sparta Atletik og Motion, der arrangerer Nykredit Copenhagen Marathon.




























