Lørdag morgen kl. 7 gik starten fra Køge Havn til 112 kilometer og verdens største motionscykelløb kun for kvinder. I alt blev 71 startgrupper sendt af sted med to minutters mellemrum ud på ruten i det sydsjællanske landskab.
Først i mål var Kristina Breckendorf fra Maersk i tiden 3 timer og 20 minutter. Hermed var hun 20 minutter hurtigere end sidste års vinder. Og den tendens gælder hele feltet på omkring 4.600 deltagere.




























