Geels Bakke i Holte, 82 km efter start, er det sted på cykelruten, hvor deltagerne på KMD Ironman Copenhagen bliver presset til det yderste. Så selvfølgelig er det her familien tager opstilling for at se menneskelig lidelse i den reneste form.
Og det er her Team Tvilliings familie står parat for at se Steen og Peder Mondrup komme op over bakken på den ladcykel, der er speciallavet, så Peder kan sidde foran. For han er spastiker efter en fødselsskade.




























