»Jeg er lige fyldt 50 år. Jeg har en teenager på 17 år, der kan klare sig selv. Nu er det tid til at jeg gør noget for mig selv«, siger Maj-Britt Leander, der arbejder som kok i et advokatfirma på Rådhuspladsen i København.
Derfor gik hun klokken 8 skråt over vejen for at blive en del af kæmpekøen, hvor folk står parat til at betale 530 euro - cirka 4.000 kroner - for retten til at gennemføre KMD Ironman Copenhagen 24. august næste år ved et tre timers eksklusivt forsalg frem til klokken 11.




























