En skumrulle er god til styrke- og stabilitetstræning for ryggen. For ligger du dig ned på den, kommer også mavemusklerne automatisk på arbejde.
»Sæt dig på den ene ende af rullen. Læg dig ned, så rullen er langs rygraden. Læg armene ud til siden og lad fingerspidserne røre gulvet let. Hæv dine ben til 90 grader. Bare at blive i denne position er fantastisk træning«, siger Frida Hallqvist, der er træningsekspert, masterinstruktør i pilates, løbcoach og personlig træner med eget studie på Frederiksberg.


























