Et internationalt halvmaraton i København til næste efterår med deltagelse af tusindvis af motionister og dele af den absolutte verdenselite er røget ind i kalenderproblemer, og arrangørerne arbejder lige nu på højtryk for at flytte løbet.
Det bekræfter direktør Jakob Larsen fra Dansk Atletik Forbund, der sammen med Sparta Atletik og Motion for ganske nylig gik sammen med Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune om at arrangere et internationalt halvmaraton i hovedstadens gader til september næste år.




























