Skridt for skridt bevæger en folkelig klimastafet sig mod Paris, hvor det stort anlagte klimatopmøde åbner om godt en uge.
I aften krydser klimastafetten Øresund, og på en kort strækning vil Politikens læsere og Verdensnaturfonden WWF bære stafetten fra Sydhavn til Regnbuepladsen ved Københavns Rådhus. Blandt løberne vil være WWF's klima- og miljøchef, John Nordbo samt den ene af denne artikels forfattere.




























