Gør som 12-1500 mennesker allerede har gjort i weekendens knasende frostvejr. De har udnyttet Hedeland Center vest for København, hvor Roskilde Skiklub råder over en bakke med 45 meters fald og en kunstigt anlagt bakke på 282 meter. Og nu er chancen der altså igen i aften og i morgen aften.
»Der har været meget, meget, meget fyldt op. Rigtig mange kommer for at varme op inden skiferien, og så har vi rigtig mange børnefamilier, der kommer og hygger sig«, forklarer Mads Bondo Dydensborg, næstformand i Roskilde Skiklub, der driver bakken, som har eksisteret i 25 år.




























