To mænd er anholdt for overfald med kniv på kvinde i Brumleby på Østerbro, oplyser politiet.

Kvinde er hårdt såret efter knivstikkeri på Østerbro

En kvinde er svært tilskadekommen efter at være blevet stukket med kniv på Østerbro i København. Foto: Thomas Borberg
En kvinde er svært tilskadekommen efter at være blevet stukket med kniv på Østerbro i København. Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Opdateret torsdag klokken 11.24

En kvinde er blevet alvorligt såret i forbindelse med et knivstikkeri på Østerbro i København.

Overfaldet blev anmeldt til politiet lidt før klokken fem torsdag morgen, oplyser Københavns Politi. Det fandt sted på en adresse i Brumleby.

Hurtigt anholdt betjente en mistænkt i sagen, en mand på 29 år, men hans eventuelle relation til offeret omtales ikke umiddelbart.

Også en 34-årig mand er blevet anholdt i sagen, oplyser politiet torsdag formiddag.

På det sociale medie X skriver politiet, at kvinden »er svært tilskadekommen«. Hun er i 30’erne.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her