Den 25-årige mand, som ifølge politiet skød løs mod betjente og et civilt offer ved Pusher Street onsdag aften, er nu død af sine kvæstelser.
Det oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der undersøger politiets brug af våben mod manden sådan som det altid sker, når betjente har trukket blankt i tjenesten.


























