Et mangeårigt medlem af Hells Angels er mandag af Østre Landsret blevet frifundet i en straffesag om hash. I byretten blev han oprindeligt idømt fængsel i seks år.
»Det sker forholdsvist sjældent, at man i landsretten kommer til det stik modsatte resultat af byretten med hensyn til bedømmelse af beviserne«, siger den frifundnes forsvarer, advokat Anders Schønnemann Olesen.



























