Københavns Byret har ændret ordlyden i kendelsen om varetægtsfængsling af ubådsejeren, der er sigtet for drab på en svensk journalist. Det viser en aktindsigt i sagen, som Ritzau har fået.
I kendelsen er 'uagtsomt manddrab' blevet rettet til 'uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder'. Det er den bestemmelse, som blandt andet anvendes over for sprit- og vanvidsbilister. Ændringen er foretaget mandag 14. august.


























