Sandsynligheden for at København får et kæmpetårn på 280 meter med boliger og erhverv garneret med en forlystelsespark større end Tivoli - alt sammen på den yderste del af hovedstadens nye Nordhavnskvarter - er blevet væsentligt mindre.
Ganske vist sagde et flertal af politikerne på Københavns Rådhus sidste år principielt ja til at arbejde videre med projektet H.C. Andersen Adventure Tower, som er tænkt højere end Malmøs vartegn Turning Torso.




























