40-årig er i kritisk tilstand efter knivstik

Lyt til artiklen

En 40-årig mand er mandag aften blevet stukket i ryggen med en kniv på Sokkelundsvej i Københavns Nordvestkvarter.

Det oplyser Københavns Politi, der fik anmeldelsen klokken 20.42.

»En læge på stedet vurderede, at hans tilstand var kritisk«, siger vagtchef Henrik Svejstrup.

Politiet arbejder en times tid efter knivstikkeriet stadig på at klarlægge de nærmere omstændigheder - herunder nøjagtigt hvor det har fundet sted.

Heller ikke motivet til forbrydelsen er kendt.

»Men umiddelbart mener vi ikke, at det er banderelateret«, siger vagtchefen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her