S-togene kørte bare forbi. Det var oplevelsen hos DSB’s kunder på Østerport Station mandag formiddag.
Men det skete på ordre fra Københavns Politi. Det arbejdede med det, der fra Politigården blev omtalt som »et mistænkeligt forhold« uden i øvrigt at man i øvrigt ville beskrive det nærmere.
Det betød, at DSB siden 09.20 ikke lod nogle af sine tog standse ved perronerne. I stedet fortsatte togene mod Hillerød og Farum kørslen forbi stedet.
Kort efter klokken 10.00 blev der atter åbnet for brug af stationen.
Københavns Politi vil efter hændelsen fortsat ikke afsløre, hvad der egentlig fik dem til at beordre af- og påstigninger på stationen hindret.




























