Egentlig skulle Københavns Byret i dag indlede sagen mod den mand, der kørte en betjent ihjel på Langebro.
Men det må vente: Den tiltalte har fået symptomer på corona og kan derfor ikke møde op i retten. Han opholder sig i England og kan ikke rejse til Danmark.
Det vil formentlig betyde, at sagen først for alvor kan gå i gang i midten af december, hvor det næste retsmøde er berammet.
At han blev væk fra den første retsdag kan udgøre lovligt forfald, understregede dommeren i Københavns Byret, da hun skulle tage stilling til sygemeldingen.
Manden skal dog over for retten dokumentere, at han som han selv har oplyst opholder sig i London og at han har taget en coronatest.
Hvis hans udebliven viser sig ikke at være tilladelig, vi han blive krævet anholdt, tilføjer sagens anklager.
SAGEN KORT
Manden er tiltalt for flere tilfælde af voldsom kørsel - i flere tilfælde mens han var påvirket. I et af tilfældene endte det med, at han med op mod 125 km/t - trods en fartgrænse på 50 km/t - bragede ind i flere andre biler på Langebro. I en af dem sad en 35-årig politimand, der blev slået ihjel ved påkørslen. Det sidste betyder, at bilisten også er tiltalt for uagtsomt manddrab. Samt for at stikke af efterfølgende: Han standsede ikke op for at hjælpe sine ofre.
Hændelsen - og andre tilsvarende eksempler på tilsvarende hensynsløshed i trafikken - har fået regeringen til at bebude strammere straffe til de såkaldte vanvidsbilister.
VANVIDSBILISTER
Den tiltalte i sagen er en af dem, politikerne vil forsøge at få ram på gennem lovændringerne. For han er ikke alene tiltalt for hensynsløs og farlig kørsel den juliaften på Langebro, men for tilsvarende sager om ekstremkørsel både før og efter Langebropåkørslen.
Betjente om fartsyndere: De kører videre uden sanktionerBlandt dem er en køretur ved Gammeltorv i København uden kørekort, hvor den tiltalte ifølge anklagen var voldsomt beruset.
Københavns Byret har berammet næste retsmøde til den 14. december og kan om alt går vel afslutte sagen kort før jul.
fortsæt med at læse
Sådan vil politiker komme trafikegoister til livs
-
Indgreb mod vanvidsbilister: »Vi har haft eksempler på hensynsløse personer, der med fuldt overlæg har udsat tilfældige for fare«
-
Én smadrede en bil ind på en legeplads, en anden dræbte tre børn: Her er ulykkerne som regeringen vil have standset
-
Betjente om fartsyndere: De kører videre uden sanktioner




























