De årlige forhandlinger om budgettet har udviklet sig til et vaskeægte drama på rådhuset i København, hvor der med Socialdemokratiets egne ord er »stor sandsynlighed« for, at partiet ender med stå uden for budgetaftalen for 2023.
Det vil være første gang, at en stribe partier i Københavns Borgerrepræsentation forhandler en aftale om et budget på plads uden om overborgmesterpartiet, der traditionelt har siddet tungt på magten i hovedstaden. Med budgettet fastlægges de økonomiske prioriteringer for hele det kommende år.


























