Det var en foreløbig kulmination på en flerårig udvikling, da en 13-årig i januar blev anholdt i Pusher Street. Så ung en person har politiet ingen erindring om tidligere at have anholdt for at sælge hash i den berygtede gade.
»En 13-årig skal ikke stå og sælge hash. Han skal være i skole for at indvirke positivt i samfundet. Det lærer man ikke i Pusher Street«, siger Simon Hansen, leder af Operativ Specialafdeling i Københavns Politi.




























