»Efter min vurdering er der stor risiko for, at den europæiske menneskerettighedskonventions forbud mod nedværdigende behandling er blevet overtrådt«.
Sådan siger Elna Søndergaard, juridisk seniorrådgiver hos Dignity – Dansk Institut mod Tortur, en international menneskerettigheds- og udviklingsorganisation, efter at have set videoen af anholdelsen af 43-årige Adam Dyrvig Tatt på Prinsessegade tæt på Christiania i København.


























