Indbyggerne på Christiania i København lever i øjeblikket i en rå virkelighed med vold og trusler afledt af en verserende konflikt mellem den forbudte gadebande Loyal To Familia og rockergruppen Hells Angels.
Tilbage i august indledte en gruppe af christianitter et endeligt opgør med de kriminelle kræfter bag det organiserede hashsalg i Pusher Street ved kortvarigt at blokere gaden med containere og betonblokke.