Klausuler, der skal beskytte virksomheders interesser ved medarbejdernes jobskifte, bliver i stigende grad bygget ind i kontrakter for studierelaterede jobs.
Mere end en gang om ugen oplever fagforeningen Djøf, at studerende henvender sig for at få rådgivning om en ansættelseskontrakt til et studiejob, der indeholder klausuler, som typisk i et halvt til et helt år forhindrer den ansatte i efterfølgende at tage arbejde i samme branche eller hos virksomhedens kunder.


























