Muligheden for at få et læse- og skrivekursus, et svejserkursus eller anden form for uddannelse lokker flere og flere af de 320.000 medlemmer af 3F.
PensionDanmark, der varetager mange af 3F’ernes arbejdsmarkedspensioner, har gennem sine uddannelsesfonde givet tilskud til 37.000 kurser i det seneste trekvarte år. Det er op mod 16.000 kurser flere kursustilskud end samme periode i året før. Industriens Kompetenceudviklingsfond har fået fordoblet antallet af ansøgere i det første halvår 2013.




























