I weekenden kom der en lønaftale i hus for 500.000 kommunalt ansatte efter næsten tre døgns forhandlinger mellem de kommunale arbejdgivere og de ansatte i Forhandlingsfællesskabet.
Lønnen stiger med 5,4 procent frem til 2018, men resten af februar skal bruges på at forhandle vilkårene for de enkelte grupper på plads. Et af de afgørende temaer handler også om arbejdstidsregler for andre grupper end lærerne, som også blev forhandlet på plads i weekenden.




























