Der bliver færre og færre danskere i arbejdsløshedskøen. Det viser den seneste opgørelse af bruttoledigheden fra Danmarks Statistik.
Den siger, at der i august var 120.800 bruttoledige. Det er 2.300 færre end i juli, og dermed er ledighedsprocenten nu 4,5 procent. Det er ikke set lavere siden april 2009.




























