Dansk eksport steg syv procent i løbet af oktober. Det er en markant vækst på en enkelt måned, påpeger økonom.

Salg af medicinalvarer og medvind i USA sender dansk eksport op

Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

I oktober blev der eksporteret danske varer og tjenester for 187,6 milliarder kroner. Det er en stigning på syv procent sammenlignet med måneden før, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er ifølge Danmarks Statistik især eksport af medicinalvarer, der bidrager til stigningen.

Og stigningen er markant i løbet af en enkelt måned, påpeger Kristian Skriver, som er seniorøkonom i Dansk Erhverv.

»Wow. Det er en meget høj vækst i eksporten på blot en måned. Den danske medicinalindustri med Novo Nordisk i spidsen imponerer endnu engang med høj vækst«, skriver han i en kommentar.

Kristian Skriver nævner desuden fremgang for danske eksportvirksomheder i USA, som en del af forklaringen på stigningen.

Opdateres ...

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her