20 procent af de familier, hvor personen med den højeste indkomst er topleder, enten ejer eller har en ejerandel i mindst ét dansk sommerhus.
Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.
En topleder beskrives som en, der har ledelsesarbejde på øverste administrative niveau. Det omfatter ikke selvstændige erhvervsdrivende.
Til sammenligning gælder det for lidt mindre end tre procent af de arbejdsløse og førtidspensionisterne.
Generelt viser opgørelsen, at lang uddannelse og indkomstniveau er to af de parametre, der har en vis sammenhæng med ejerskab i et sommerhus.
Ud af tre millioner danske familier har 7,1 procent af dem et ejerskab i et eller flere sommerhuse i Danmark.
ritzau
fortsæt med at læse




























