I ti år har Pernille Mikkelsen været lagermedarbejder. Selv om Pernille Mikkelsen blot er 29 år, har hun haft problemer med ryggen på grund af de mange løft, hun foretager hver dag.
»Jeg løftede kabeltromler fra en palle til en anden. Det kan godt være, at de kun vejede 10-12-15 kilo hver, men når man løfter mange gange hver dag, så det bliver til mange kilo«, siger hun.
Pernille Mikkelsen er en af 200 medarbejdere på lageret i Vejen hos virksomheden Solar Danmark, som forsyner byggebranchen med vvs- og elartikler. Der kommer en lind strøm af lastbiler, som afleverer pallevis af varer, der skal omlastes og af sted igen.
»Vi havde en kran, som ikke var særlig nem at betjene, så det var lettere bare at løfte kabeltromlerne selv«, siger Pernille Mikkelsen, der en overgang måtte droppe at spille fodbold på grund af rygsmerterne.
Den unge kvinde blev aldrig sygemeldt på grund af smerterne i ryggen.
»Jeg tog smertestillende piller og prøvede at skåne ryggen i det daglige«, siger Pernille Mikkelsen, der ikke længere har ondt i ryggen. Forklaringen kommer senere.
Den unge lagermedarbejder er ikke noget enestående eksempel.
Ondt i lænd og ryg er en af de største folkesygdomme, viser en analyse fra Statens Institut for Folkesundhed: Omkring en million danskere har ifølge analysen enten haft ondt i ryggen inden for de seneste 14 dage eller har en diskusprolaps eller har haft det og døjer stadig med eftervirkninger af diskusprolapsen.
Til kamp mod rygsmerter
»Markant flere, som har rygsmerter, får tilkendt førtidspension end dem, der ikke trækkes med rygsmerter. De har mere langvarigt sygefravær og en lille overdødelighed«, siger forsker Isabelle Pascale Mairey, der står bag analysen.
»Der er en overvægt af kvinder, som lider af dårlig ryg«, siger hun videre.
Der kan ifølge Isabelle Pascale Mairey være milliarder af kroner at hente, hvis blot nogle få procent af personer med ryglidelserne undgik sygemeldinger eller permanent afgang fra arbejdsmarkedet som førtidspensionister.
»Hvis der sættes ind på at forebygge fravær fra arbejdsmarkedet blandt personer med ryglidelser, og de i stedet kan forblive på arbejdsmarkedet, så kan der være store besparelser at hente«, siger Isabelle Pascale Mairey.
Grossistvirksomheden Solar med sine i alt godt 800 medarbejdere har det seneste år sammen med sin leverandør af sundhedsforsikringer, Dansk Sundhedssikring, arbejdet systematisk med at forebygge ryg- og lændelidelser.
»Sygefraværet er blevet signifikant mindre, og vi har endda ikke set den fulde effekt af vores investeringer og tiltag endnu«, siger administrerende direktør Carsten Antonisen.
Solar har fået gennemgået sine arbejdsstationer af en fysioterapeut fra Dansk Sundhedssikring. Der er blevet anskaffet nye hjælpemidler til medarbejderne i form af moderne kraner og robotter, der kan overtage nogle arbejdsgange. Der er også indkøbt gulve, som kan variere i højde som et hæve-sænke-skrivebord. På den måde kan medarbejderne få den rigtige arbejdshøjde. Og der er indført forebyggende gymnastik i arbejdstiden, og medarbejderne kan komme i det lokale fitnesscenter og svømmehal med rabat.
»Fysioterapeuten kom med en liste med forslag til forbedringer. Vi har brugt millioner af kroner på at forbedre forholdene, men pengene er godt givet ud, og det er den tid, som går med forebyggende øvelser, også«, siger Antonisen, der også kan se et større perspektiv.
»De unge i dag skal arbejde, til de er på den anden side af 70 år, og kroppen skal helst kunne holde så længe. Det handler også om fastholdelse af medarbejdere i en tid, hvor det er svært at finde kvalificerede medarbejdere, så det er godt med et ry for at passe på de ansatte«, siger Carsten Antonisen.
Brancher hårdt ramt
Dansk Sundhedssikring står for sundhedsforsikring i 18.000 virksomheder med 620.000 medarbejdere. De kan se i deres tal, at det er medarbejdere i virksomheder som Solar og i øvrigt virksomheder inden for metal- og fremstillingsindustrien, der er plaget af rygproblemer.
Den gode nyhed er ifølge adm. direktør Kent Jensen fra Dansk Sundhedssikring, at der kan gøres noget ved ondt i lænd og ryg.
»Men det koster penge og tid. Virksomheden skal være indstillet på at købe hjælpemidler og lade de ansatte bruge tid på forebyggende træningsøvelser. Ryggen kan faktisk styrkes med øvelser, så den kan holde bedre i det lange løb, men de ansatte skal være indstillet på at bruge tid på øvelserne«, siger Kent Jensen, der peger på en markant sidegevinst:
»Hvis du har smerter, løber du en større risiko for at komme ud for arbejdsulykker, fordi smerterne kan få dig til at miste koncentrationen«.
En af udfordringerne er det, direktøren kalder »forebyggelsens svøbe«.
»Først skal der investeres i kraner, lifte, hæve-sænke-gulve og tid til forebyggende øvelser. Gevinsten kommer først senere i form af færre sygedage og færre, der er nødt til at stoppe med at arbejde«, siger Kent Jensen.
Tilbage til Pernille Mikkelsen, der ikke længere går på arbejde med ondt i ryggen.
»Jeg løfter ikke ret meget mere – ikke engang de små tromler, fordi det er så nemt at betjene den nye kran«, siger Pernille Mikkelsen, der har oplevet en forandring i sit humør.
»Det er blevet bedre, fordi jeg ikke har ondt«.
fortsæt med at læse
