Spørger man folk i den arbejdsduelige alder, er der flere og flere, der godt kan se sig selv arbejde efter folkepensionsalderen. Blandt de 18-29-årige er der hele 72 procent, som godt kan forestille sig at arbejde i en eller anden grad efter pensionsalderen. Så hvorfor i alverden viser tallene så, at flere og flere sparer ekstra op til pension?
»Det lyder jo fuldkommen modstridende, at så mange er begyndt at spare ekstra op til pensionen, samtidig med at rekordmange arbejder længere, end de behøver. Men faktisk er der en fin rød tråd i det, når vi taler med folk om, hvad de gerne vil«, siger Camilla Schjølin, der er privatøkonom i PFA.




























