I løbet af de næste år får danskerne større udbud af betalingskort at vælge imellem. Det sørger blandt andre norske EnterCard for.
Ud over en samarbejdsaftale om et nyt kreditkort til FDB's medlemmer i Danmark, som på forhånd er udråbt som en mulig konkurrent til dankortet, har EnterCard flere kort i ærmet til det danske marked.




























