SAS fastholder sin uskyld i sagen om mulige kartelaftaler på luftfragt, hvor en række af verdens største flyselskaber er mistænkt for at have afstemt ekstra gebyrer for sikkerhed, forsikring og brændstof.
Tyske Lufthansa, der er alliancepartner med SAS, indgik tidligere på ugen et forlig med en række kunder i USA, der koster tyskerne 400 millioner kroner, selv om selskabet ikke er dømt for at have gjort noget galt.




























