Dong Energy har netop ansøgt Energistyrelsen om tilladelse til at indlede jagt på olie og gas ved Limfjorden.
Det sker efter et tip fra en lokal fisker, der er stødt på klumper af tung olie i området, skriver dagbladet Børsen. »Vi har nu indikationer på, at der findes kulbrinter i undergrunden. Det har vi opdaget efter tip fra lokalbefolkningen, og så snart vi har en koncession, går vi i gang med et større forarbejde for at afdække, om vi skal gennemføre en prøveboring«, siger efterforskningsdirektør Jan Terje fra Dong.




























