It-virksomheden Mondo debuterede fredag på Københavns Fondsbørs med et pænt resultat. Aktiekursen steg et lille nøk, og der blev handlet et begrænset, men tilfredsstillende antal aktier.
Efter godt fire timers handel var selskabets aktiekurs steget til 11,90 kroner fra de 11,50 kroner, som børsnoteringen havde som udgangspunkt. Antallet af handlede aktier var nået op på 63.000, svarende til næsten 2,5 procent af de godt 2,6 millioner aktier, der blev udbudt ved børsnoteringen.



























