Landbruget mangler arbejdskraft

Lyt til artiklen

Dansk landbrug mangler akut mindst 200 medarbejdere til at fodre grise og køer og til at muge ud på de danske landbrugsejendomme.

Her er der samlet ansat omkring 20.000, heraf mindst 1000 fra Polen og en del fra de øvrige nye EU-lande fra Østeuropa og lande uden for EU. I branchen anslås det, at omkring 15 procent af medarbejderne i landbruget i dag er billig udenlandsk arbejdskraft – de fleste fra Østeuropa. Det er de stigende lønninger i f.eks. byggefagene, der får de danske ufaglærte til i stigende grad at vende landbruget ryggen. Pengene er for små i forhold til sliddet. Men landbruget nøjes ikke med at få den billigere arbejdskraft fra de hidtidige og de nye EU-lande i Østeuropa. Den særlige øst-aftale gør det nemlig muligt også at rekruttere arbejdskraft fra f.eks. Ukraine. Opgiver dansk arbejdskraft En af landets største mælkeproducenter har opgivet at få dansk arbejdskraft lige nu. »Jeg regner med at få fire mand fra Ukraine midt i december«, siger Lars H. Pedersen fra landbruget Klovborg ved Brønderslev. Han ærgrer sig over, at han selv er på dobbelt tid for øjeblikket på sit store landbrug med næsten 1000 Jersey-køer. » Men vi må se i øjnene, at timelønnen i byggeindustrien er højere end den, vi kan tilbyde. Derfor får jeg fire ufaglærte ukrainere, der dog kan tale engelsk. De kan efter reglerne være her i halvandet år«, siger han til Ritzau. Konsulent i Dansk Landbrug Carsten Jensen, der beskæftiger sig med beskæftigelsen fra bl.a. Østeuropa, siger, at den gældende øst-aftale er for snærende. Den forsinker arbejdet med at skaffe folk til landbruget hurtigt, og det har Dansk Landbrug bedt om at få ændret. Sagsbehandlingstiden er i øjeblikket omkring to måneder i hver enkelt sag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her