Arla ønsker en større del af markedet i Storbritannien og vil derfor overtage datterselskabet Arla Foods UK Plc. fuldstændigt. Arla har ejet 51 procent af det britiske selskab i tre år, men de to selskaber forhandler i øjeblikket om et køb af alle aktierne.
»Kort sagt arbejder Arla på at købe og overtage et børsnoteret selskab, og det har vi meddelt relevante myndigheder i dag. Der er nogle meget strenge regler for den slags herovre, så de skal have det at vide på nuværende tidspunkt«, siger kommunikationschef Astrid Gade Nielsen.



























