Roskilde Bank skal have ny administrerende direktør. Den nuværende bankdirektør Niels Valentin Hansen stopper i løbet af 2007, når han fylder 65, oplyser banken.
Og Niels Valentin Hansen går ikke just en fattig pensionisttilværelse i møde. Han blev landskendt, da det tidligere på året kom frem, at han har udsigt til at høste 115 millioner kroner på sine aktieoptioner.




























